Whisky er en populær drik især blandt mange mænd. Det kan måske hænge sammen med, at whisky af mange opfattes som en maskulin drik.  Men om mænd drikker whisky, fordi det giver maskulin identitet eller om drikken opfattes som maskulin, fordi det mest er mænd, som drikker den – ja, det vides ikke. Formentlig går effekten begge veje og virker på den måde selvforstærkende. Mange kvinder har en oplevelse af, at whisky ligefrem oser af maskulinitet, og whisky endte i 2016 på M’s Top 5 over de mest maskuline drinks. Så måske er der noget om snakken. Men hvad er forskellen på de forskellige whisky-typer?

Forskellige typer whisky

Der findes mange forskellige whiskytyper, som overordnet kan inddeles i whisky, whiskey og Bourbon.

  • Whisky (uden ”e”) er den skotske whisky
  • Whiskey (med ”e) er af irsk oprindelse.
  • Bourbon kommer fra Amerika.

Du kan finde høj kvalitet inden for både skotsk whisky, irsk whiskey og Bourbon i Uhrskov Vines store Whisky udvalg. Der er forskellige egenskaber og kriterier, som kendetegner de enkelte whiskytyper. Disse forskelle får du i korte træk her:

Skotsk whisky

Skotsk whisky lagres på et af Skotlands toldregistrerede lagre i en af følgende regioner: Highland, Lowlands, Speyside, Campeltown samt Islay og flere øvrige øer. Lagringen sker på egetræsfade i 3 år eller mere, og det er et krav at whiskyen har en alkoholprocent på minimum 40%. Der skelnes mellem typerne grainwhisky, maltwhisky og blended whisky.

Irsk whiskey

Den irske whiskey er mere kendt i verden end den skotske. Irsk whisky produceres på en af Irlands 16 forskellige destillerier. Irsk whiskey trækker tråde langt tilbage i historien, hvor den var den en af de tidligste destillerede drikke, som man stiftede bekendtskab med i Europa. Også inden for den irske whiskey findes blended versioner, som betyder at whiskeyen kommer fra to eller flere destillerier.

Bourbon

Bourbon stammer som allerede nævnt fra Amerika og er opkaldt efter Bourbon County i Kentucky. Det er også i Kentucky, at man i dag finder størstedelen af Bourbon-produktionen (selvom det ikke er et krav). Et af kriterierne for at en whiskey kan kaldes Bourbon er, at den er fremstillet af mindst 51% majs og lagret på fade af hvideg. Der er ikke krav til lagringstiden, men hvis whiskeyen har lagret i mindst 2 år, kan den kaldes ”straight bourbon”.

Drinks med whisky

Whisky kan ikke blot drikkes i sin rene form. Der findes utallige muligheder for at variere sin oplevelse med forskellige drinks, som du kan tilpasse efter egne præferencer. Nogle eksempler er:

Ginger breeze

En drink som virkelig kan give en frisk oplevelse er ”Ginger breeze”. For at lave én drink skal du bruge 2 spsk. whisky,  3 spsk. rom, 3 spsk. ingefærsirup og 2 spsk. citronsaft/limesaft. Dernæst tilsætter du isterninger og danskvand, ind til smagen matcher dine præferencer. Jo mere danskvand du bruger, jo mildere en oplevelse giver det – og hvis du er mere til en ”shot-fornemmelse”, kan du også nøjes med at tilsætte en mindre mængde danskvand.

Den simple

Danskvand er i det hele taget ikke så tosset sammen med whisky. Og du skal derfor også have fat i danskvand til den næste opskrift, som du får her. For at lave denne meget simple drink blander du danskvand og whisky i forholdet 1:1½. Tilsæt herefter isterninger, sæt dig til rette og nyd din drink. Du kan i øvrigt lave samme trick med cola, men her anbefales det at blande cola og whisky i forholdet 1:2. Forholdene er selvfølgelig kun vejledende. I sidste ende er det op til dig at justere de vejledende opskrifter ud fra netop din smag. Men hvis du er ny i whisky-land, så kan det være rart at have nogle eksakte opskrifter at læne sig op ad.

Bourbon Mint

Denne opskrift er også meget simpel. Men her skal du ikke bruge danskvand. Fremgangsmåden er simpel: Kom whisky i dit glas. Tilsæt et stænk sirup og kom herefter ca. 5 mynteblade i drinken. Inden du kommer myntebladende i, skal du lige modellere dem lidt mellem fingrene, så der åbnes op for smagen, som hermed bedre kan trænge ud i drinken.

Du kan finde et hav af øvrige opskrifter på nettet, så det er bare om at komme i gang med eksperimenterne, hvis du mærker whisky-gejsten melde sig.