Vi kender dem alle sammen godt – de dårlige vaner. Nogle ryger, nogle spiser lidt for usundt, og andre kan ikke komme over dovenskaben. Uanset hvad det er for en dårlig vane, man døjer med, er den irriterende, og man vil egentligt helst af med den. Her i artiklen tager vi fat på tre typiske vaner blandt danskerne, der anses som dårlige, og måske finder du endda motivationen til at kvitte netop din dårlige vane.

Kvit smøgerne

En af de helt store vaner, der hersker her i Danmark, er rygning. Vi ved alle sammen efterhånden godt, at rygning er yderst skadeligt, men på trods af dette er der stadig utrolig mange, der hver dag ryger adskillige cigaretter. Rygning er en svær vane at komme over, men der er hele tiden folk, der vælger at stoppe, og som lykkes med det – også folk der har røget de sidste 30 år eller mere, og der er derfor håb forude. En af de største frygter, folk har, når det kommer til at kvitte smøgerne, er, at de vil tage på. Dette er dog langtfra en selvfølge, at man vil gøre dette. Mest af alt handler det om selvkontrol.

Der er ingen, der siger, at du skal holde op med at ryge fra den ene dag til den anden. Du kan også langsomt trappe ned eller skifte cigaretterne ud med en e-cigaret. Her finder du en e-cigaret.

Drop den daglige fredagsslik 

Danskerne er vilde med slik og søde sager, og fredagsslik bliver derfor til hverdagsslik for mange. Dette kan blive sundhedsskadeligt, og er det for mange, eftersom det i de fleste tilfælde resulterer i et par ekstra kilo på sidebenene. Derfor er det vigtigt, at du begrænser dit indtag af søde sager. Der er ingen, der siger, at du skal slette det helt fra din ugentlige kost, men alt med måde. Der skal være plads til hygge, men det skal ikke altid være med søde sager.

Kom over dovenskaben

Dovenskab er en af de ting, som mange af os lider under. Man kan ikke lige komme op ad sofaen, eller man vælger lige at tage bilen ned at handle, selvom man kun har lidt over en kilometer derned. Her handler det mest om at tage sig sammen. Dovenskab er ikke en sygdom, men handler om viljestyrke. Derfor er det en ting, som vi alle kan og bør komme over. Grib cyklen, og kom af sted, og klar de praktiske opgaver med det samme, de melder sig, så de ikke hober sig op.