Hvis du skal udskifte din gamle seng, så vil du nok hurtigt opdage, at udvalget af senge er virkelig stort, og især hvis du leder online. Helt overordnet er der tre typer af senge, som du bør overveje. Her har vi skrevet en kort guide til, hvordan du finder den bedste seng til dig.

Kontinentalsengen – den smukke seng

En kontinentalseng består af tre lag. Nederst er der en boxmadras, i midten en springmadras og øverst en topmadras. Kontinentalsengens tre lag gør den meget komfortabel og giver god aflastning. Herudover gør de tre lag også, at sengen får et meget flot udtryk, som vil se flot ud i næsten ethvert soveværelse. Sengen er en smule højere end en almindelig seng, hvilket faktisk er en fordel for mange. Det gør det nemmere at stige op i sengen og nemmere at komme ud af den igen.

Elevationssengen – praktisk og luksuriøs

En elevationsseng er det oplagte valg, hvis du nyder lidt luksus i hverdagen. Ynder du at læse eller se tv i sengen, så vil du få meget glæde af en elevationsseng. Døjer du med snorken eller hovedpiner, kan det lindre meget med et hævet hovedgærde. For ekstra luksus er det muligt at styre elevationssengen via app, så du undgår for mange ledninger i soveværelset. Når du køber elevationsseng, er det en god ide at tjekke, hvor sengen er produceret, og hvilken kvalitet motoren er. Hvis sengen er produceret i EU, plejer det at være tegn på, at sengen er god kvalitet.

Boksmadras – den enkle og billige løsning

Hvis du blot skal bruge en god seng, så er en boksmadras det oplagte valg. Her kan du få virkelig meget seng for pengene, og man kan få mange forskellige boksmadrasser af rigtig god kvalitet. Når du køber boksmadras, så tjek fjedrene, der gerne skal være pocketfjedre. Denne type fjeder er pakket ind i en pose, så fjedrene ikke kan filtre sig sammen. Vælg også en model med komfortzoner, som sikrer den bedste støtte og aflastning af din krop. Du kan se et stort udvalg af kontinentalsenge, elevationssenge og boksmadrasser hos den online sengeforhandler Bedre Nætter.